I Gentofte Kommune er der krav om, at hvert enkelt dagtilbud arbejder med nedenstående indsatser.
Sproglig udvikling
Vi skal give børnene de bedste muligheder for at udvikle et rigt og varieret sprog, og dermed gode forudsætninger for læring generelt. En tidlig indsats i forhold til alle børns sproglige udvikling er en unik mulighed for at give det enkelte barn de bedste betingelser personligt, socialt og fagligt.
Alle børn kan få glæde af en målrettet indsats med afsæt i hvert deres behov. Vi arbejder med den sproglige udvikling i de aldersopdelte grupper. I de tilrettelagte forløb træner vi bl.a. ordforråd, sætningsdannelse og begreber. Vi har forskellige ”sprogkasser”, som vi bruger alt efter børnenes alder. Højtlæsning og sang foregår hver dag. I forbindelse med højtlæsning bruger vi bl.a. materialet "Læseleg" som er udviklet af Mary Fonden.
Play and Learn
Et innovationsprojekt, hvis fokus er at øge børns sproglige nysgerrighed, at opbygge deres engelske ordforråd i en tidlig alder samt, samt at motivere dem til at lege med det engelske sprog. Omkring 3 og 5 års alderen får alle børn tilbudt en sprogtest, som viser barnets sproglige udvikling. Vi bruger resultatet til at målrette det enkeltes barns behov inden for sproglig træning.
Fri For Mobberi
Et forebyggende antimobbeprogram til 0-9-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det konkret og målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.
Overgange og sammenhænge
Vi arbejder ud fra Gentofte Kommunes pjece om sammenhængende overgange til at fastsætte mål og rammer for arbejdet med de kommende skolebørn. Vi besøger alle de skoler, hvor børnene er indmeldt og har dialog med de fagprofessionelle.
Hjernen og hjertet
Rambølls it-system, der anvendes af fagfolk til at indsamle viden og data om børns trivsel, sundhed og læring ved at udføre motorikscreeninger, sprogvurderinger samt kompetencevurderinger.